Erindringer fra Procol Harum i

Tivolis Koncertsal

den 15. oktober 1970


Jan Kaspersen

Erindringer fra en Procol Harum koncert

Sted: Tivolis Koncertsal
Tidspunkt: Den 15. oktober 1970
Opvarmningsband: Blue Sun

Som pianist i bandet Blue Sun - ét af tidens hotte og populære bands - fik jeg en gang imellem lejlighed til at spille før nogen af de store udenlandske navne som f.eks. Fleetwood Mac, Jimi Hendrix - og Procol Harum.

Jeg husker ikke så meget om selve musikken under koncerten. Heller ikke hvad angår mit eget band, Blue Sun. Det ligger om kort tid også 30 år tilbage. Så efter at hav været aktiv på scenen gennem alle disse år, kan jeg vist heller ikke forvente noget derom.

Men nogle få ting husker jeg fra vores opstilling og lydprøve.

Et af de store problemer som pianist i et rockband var at få klaveret ordentligt forstærket. Jeg havde eksperimenteret med alverdens mikrofoner og deres opstilling i firhold til flyglet eller klaveret. Og det havde gennemgående givet mig store problemer at finde en acceptabel løsning. Det skete tit, at jeg under uheldige akustiske forhold og med eledige eksemplarer af ustemte klaverer nærmest blev sat ud af spillet. Ikke nogen rar oplevelse.

Nu fik jeg lejlighed til at se, hvordan Gary Brooker eller måske snarere hvordan lydmændene/roadierne havde løst problemet. Jeg så ind under flyglet: Der sad omkrin 30 små kontaktmikrofoner, som normalt var beregnet til violiner. De var omhyggeligt monteret på træsangbunden med dobbeltklæbende tape. For hver 3-4-stykker blev ledningerne samlet i et kabel, der igen sammen med tilsvarende samlinger endte i et kabel. Disse blev så igen samlet i færre og færre kabler for til sidst at ende i et hovedkabel, der gik ind i en forstærker, som så sendte videre ud over sanganlægget. Et noget Storm P.-agtigt arrangement, men trods alt effektivt, om ikke med et særligt kønt klangligt resultat. Men det var vel det bedste system, for Procol Harum spillede højt - meget højt - endda - i forhold til tiden.

Det var ved samme lejlighed, at jeg for første gang sfitede bekendtskab med en Leslie-højttaler. Den særlige konstruktion af en roterende højttaler, der kan køres i to hastigheder, og som giver hammondorglet dets meget karakteristiske lyd. Den stod placeret ude på bagscenen, og da jeg gik forbi den, mens bandet spillede for fuld skrue ude i salen, blev jeg nysgerrig. Hvad var det for en underlig brun kasse med noget, der roterede indeni? Den stod så alene derude. Jeg opdagede også, at der stod et par mikrofoner ved kassen. Og lige med ét fik jeg en kaskade af orgellyd i ørerne. Og jeg forstod, at den var anbragt derud, så man undgik at få en masse tromme- og guitarlyd m.m. sendt ind i mikrofonerne. Lyden på scenen var alt for voldsom, så med denne løsning kunne man så få en god forstærkning af det orgel, som var så karakteristisk for Procol Harum. Al "overhøring" fra scenelyden var lukket ude.

Og ellers. Jo, jeg kan huske, at da Gary Brooker kom til lydprøve, var han iført en stor "smækbuks", og da han satte sig ved flyglet, spillede han c-mol-præludiet fra J.S. Bachs Das wohltemperierte Klavier, vol. 1. Det præludium, der også i gamle dage gik under betegnelsen "sladrekællingerne". Men nogen kontakt mellem de to bands var der ikke. Og jeg tror også, at vi var meget imponerede over at være i så fint selskab, at vi ikke turde driste os til at tale til dem endsige med dem.

Procol Harum havde en lille indflydelse på musikken i Blue Sun. Den lå i en type af numre, som lidt senere blev en del af vores repertoire, nemlig et langsomt tungt beat med en kromatisk faldende basgang á la "A Whiter Shade of Pale". En "opfindelse",Ellers var det inspiration fra afrikansk musik (Dollar Brand), indisk musik, Pharoah Sanders og John Coltrane og lidt rock (Hendrix), der prægede bandets musik omkring 1970. en tid præget af et frodigt musikliv med masser af ny ideer fra hele verden i samklang med Flower Power-bevægelsen, hippierne med tilhørende indre revolutioner, stoffer og et forsøg på at formulere en ny livsform.

Jan Kaspersen
12. august 2000

Jan Kaspersen er pianist,komponist og kapelmester, f. 22.4.1948 i Kbh.
Studeret klaverspil hos bl.a. Duke Jordan og Herman D.Koppel og jazzteori hos George Russell. Siden 69 aktiv på scenen som medlem af Blue Sun. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat 93 og livsvarige ydelse fra 98.
Ledet egne orkestre siden 79, samt virksomhed som solopianist. Bob Rockwell og Jan Kaspersens CD "Ballads and Cocktails" blev valgt til årets jazzplade i 92 og Jan Kaspersen Kvintets "Heavy Smoke" modtog en Grammy for årets bedste jazzudgivelse i 94.

Nyeste CD:
"More Ballads and Cocktails...and The Blues" BR/JK duo (1999)
Hjemmeside: www.jankaspersen.dk


Tilbage til oversigten